Æble crumble opskrift:
Til 4 kageglade personer eller 6 almindelige ;)
4 æbler
3 spsk sukker
1 spsk vanillesukker
75 g smør
1 dl rørsukker
1 dl grofthakkede nødder
2,5 dl havregryn
Skær æblerne i både og fordel dem i et ildfast fad (eller flere små, hvis du vil have portionsstørrelse) Bland sukker og vanillesukker og drys over æblerne.
Bland rørsukker, nødder og havregryn og smuldr smørret heri. Fordel blandingen jævnt over æblerne.
Bag ca. 25 min. ved 200 grader.
Server din æble crumble med det samme mens den stadig er lun, evt. med creme fraiche, flødeskum eller min personlige favorit vanilleis.
Er du ikke til æbler, eller vil du bare variere lidt, så kan du sagtens erstatte æblerne med andet frugt eller bær.