Viser indlæg med etiketten Nutella. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Nutella. Vis alle indlæg

onsdag den 29. januar 2014

Banan cupcakes med Nutella frosting



Jeg har i dag fået afsluttet en eksamen, og det skulle naturligvis fejres med lidt hjemmebag :) Denne gang blev det en ny variation, nemlig banan cupcakes med Nutella frosting, og de blev super lækre. Kombinationen af banan og Nutella er altid en sikker vinder, og så er det en super måde at få brugt bananer, som lige er til den overmodne side!

Opskrift banan cupcakes:
Til 12 stk
150 g smør, stuetemperatur
150 g sukker
1 spsk vanillesukker
2 æg
2 (meget) modne bananer
200 g mel
2 tsk bagepulver

Pisk smør sukker og vanillesukker sammen, og pisk herefter æggene i et ad gangen. Mos bananen med en gaffel eller i en blender (afhængigt af, hvor fint, du vil have det), og pisk det i dejen. Sigt mel og bagepulver i dejen og rør det sammen.
Fordel dejen i formene og bag ca. 20 min. ved 180 grader.

Opskrift Nutella frosting:
Mere end rigeligt til 12 stk, skal der kun lidt frosting på kagerne, kan opskriften sagtens halveres!
110 g smør
70 g Nutella
2,5 spsk kakaopulver
250 g flormelis
1 tsk vanilleekstrakt
3-4 spsk piskefløde

Pisk smørret i ca. 5 min. til det er helt lyst og luftigt. Tilsæt nutella og kakaopulver og pisk videre til det er godt blandet. Tilsæt vanilleekstrakt og flormelis og pisk ved lav hastighed til det er ensartet. Tilsæt fløden og pisk til det er lyst og luftigt.

tirsdag den 21. januar 2014

Hurtige Nutella kager




Disse lækre kager med Nutella er utrolig nemme og hurtige at lave, og er derfor ideelle impuls-kager, hvis man får uventede gæster, eller hvis en ikke planlagt kagetrang trænger sig på - det kan jo ske!
Desuden kræver de kun 3 ingredienser, så der er også en god chance for, de kan klares uden at skulle en tur forbi supermarkedet først.

Opskrift:
Giver 6 stk

2,5 dl Nutella
2 æg
1,5 dl mel
Evt. kokosflager

Pisk Nutella og æg sammen i hånden til blandingen er jævn. Tilsæt mel og rør til en ensartet dej. Fordel dejen i muffinforme og læg evt. kokosflager på toppen. Bag ved 180 grader i ca. 15-20 min - der må gerne hænge en lille smule ved, når du tjekker dem.

Det er også lækkert med hakkede nødder i stedet for kokosflager, eller, hvis du ikke har travlt, med en frosting af smør, flormelis og moset banan. Mums!