tirsdag den 4. december 2012

Vanillekranse



 Vanillekranse har altid været min ultimative yndlings-julekage, så det kan naturligvis ikke blive jul uden at der bliver bagt en god portion af dem. I år har jeg forsøgt mig med en ny opskrift, og med at bruge en sprøjtepose til at sprøjte dem ud (i stedet for en kødhakker, som jeg førhen har anvendt) og det gik langt nemmere på denne måde.

Opskriften, som er fra Blomsterbergs Jul kommer her:

200g usaltet smør, stuetemperatur
1/2 vanillestang
180g sukker
1 æg
250g mel
75g mandelmel (blendede mandler)

Rør vanille, sukker og smør sammen, og tilføj derefter ægget. Bland mel og mandelmel sammen og hæld det i dejen lidt ad gangen.
Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl (jeg har brugt Wiltons 1M) og sprøjt kranse ud på bagepapir.
Kagerne bages ved 200 grader i ca. 10-12 min.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar