tirsdag den 4. december 2012

Pyntede julehjerter


Til min mors julekalender har jeg bagt disse julehjerter, som er pyntet med royal icing. Den røde farve er Wiltons Christmas Red.

Opskriften på småkagerne er meget ligetil:
385g mel
1 tsk bagepulver
225g usaltet smør, stuetemperatur
200g sukker
1 æg
1 tsk vanilleekstrakt

Bland mel og bagepulver sammen og sæt det til side. Pisk i en anden skål smør og sukker til det er let og luftigt. Tilføj æg og vanille og pisk videre til det hele er blandet godt sammen. Kom melblandingen i lidt ad gangen og bland det hele sammen til dejen er ensartet. Ælt dejen let med hænderne.
Lad dejen hvile i køleskabet ca. 2 timer. Herefter kan den rulles og stikkes ud.
Kagerne bages ved 175 grader i ca. 8-10 min.
Lad kagerne køle helt af inden de dekoreres.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar