mandag den 30. juli 2012
Vanille Cupcakes
Igår var jeg til min svogers fødselsdag, og endnu en gang var jeg bestilt til at bage cupcakes :) Jeg forsøgte mig med en ny opskrift på vanille cupcakes, og de blev rigtig gode. Frostingen er den sædvanlige vanille frosting.
Jeg har netop købt et fint stempelsæt til fondant, og det skulle naturligvis afprøves. Det var super nemt, og jeg synes, resultatet blev rigtig godt :)
Vanille cupcakes opskrift
Til 24 cupcakes
215 g smør, stuetemperatur
375 g sukker
5 æg
305 g mel
2,5 tsk bagepulver
2 dl mælk
1 tsk vanille ekstrakt
Pisk smørret blødt, og tilsæt herefter sukkeret lidt ad gangen. Pisk til det er luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen mens der fortsat piskes.
Bland mel og bagepulver sammen.
Tilsæt skiftevis melblandingen og mælk til smør-æg-blandingen, og tilsæt til sidst vanille ekstrakt. Pisk til blandingen er ensartet.
Kom dejen i forme.
Kagerne bages i ca. 20 min. ved 180 grader.
God fornøjelse :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar